Årets største julegaver
Årets STØRSTE og SIKRESTE julegaver på Rådhuspladsen i Aarhus
Søndag d. 1. december 2019 blev det store juletræ på Rådhuspladsen i Aarhus tændt til et stort arrangement med masser af julestemning og fællessang. I år bød oplevelsen desuden på Danmarks STØRSTE og SIKRESTE julegaver.
Sikringsløsninger er efterhånden en integreret del af bybilledet og ved ethvert event – men de bidrager sjældent til den gode stemning. Dette har vi dog lavet om i år! For at bidrage til den glade julestemning pakkede vi Commercial Barriers ind i gavepapir!
Commercial Barrier er en hastighedsnedsættende foranstaltning specielt udviklet med henblik på reklame. Alle på Rådhuspladsen var da også begejstrede for det nye initiativ, og grundet det smarte og indbydende design blev ”julegaverne” desuden flittigt benyttet som borde.
Snemanden Mr. Safe Snow, som har samme funktion som Commercial Barrier, var også en attraktion i sig selv. Mange, store som små, flokkedes nemlig om snemanden for at få taget billeder med ham.
Sikring behøver nemlig ikke altid at ligne sikring.